Amazônia Association

Xixuau-Xiparina Reservatet er et område på 175000 hektar uberørt regnskov i Roraima stat i Brasilien. Det er beliggende 450 km nord vest for Manaus.

Reservatet er under beskyttelse af den brasiliansk NGO, Amazônia Association, dannet af og til gavn for de indfødte indbyggere i regionen. Foreningen blev stiftet i 1992 i et samarbejde mellem de lokale og engagerede fra andre lande heriblandt Danmark (Erik Falk).

Foreningen blev stiftet ud fra den tankegang, at det kun er muligt at bevare de resterende intakte områder i Amazonas regnskov gennem fattigdomsbekæmpelse og med aktiv deltagelse af de lokale indbyggere, som er de sande vogtere af deres naturlige miljø.

Foreningen har følgende mål:

  • · Forbedre levestandarden for de lokale indbyggere
  • · Bevare den biologiske mangfoldighed
  • · Bevare den kulturelle mangfoldighed
  • · Fremme en bæredygtig udvikling i hele Amazonas