• Adresse
    • Amazônia Association
      Denmark
      Erik Falk og Mette Irene Andersen
      Tranevænget 70, 2. th.
      2605 Brøndby
      www.amazonia.dk
  • Telefon
  • E-mail

Amazônia Association Denmark

Den brasilianske organisation Amazônia Association, der beskytter Xixuaú-Xiparina reservatet i Amazonas, blev i 1992 stiftet af blandt andet Erik Falk sammen med lokale fra området. I Danmark er han og samlever Mette Irene Andersen fortsat involveret i at beskytte området.

Erik Falk

Erik Falk

Erik Falk  (f. 1947) rejste til Amazonas første gang i 1984, hvor han som rygsæksrejsende mødte skotten Chris Clark, der sidenhen er blevet en livslang ven og samarbejdspartner i bestræbelserne på at bevare regnskoven i Amazonas.

Deres facination af Amazonas førte til oprettelsen af Amazônia Association og med dette oprettelsen af Xixuaú-Xiparinã Reservatet. 

Erik Falk er uddannet jægersoldat og gymnastiklærer. Han har i en årrække ernæret sig som fotograf, minerydder-instruktør i Somaliland, rejseleder på forskellige destinationer i Europa samt klub-medarbejder og flygtningemedarbejder i Danmark. 

Erik Falk´s frivillige engagement i Amazônia Association består blandt andet i, at han fra sit private hjem i Danmark arrangerer øko-rejser til reservatet.

På rejser med større grupper af danskere har Erik Falk tidligere selv deltaget som rejseleder under opholdet i Xixuau. Men da han i 2008 fik konstateret uhelbredelig prostata-kræft sker dette ikke så ofte mere. Det er derfor mest vennen, Chris Clark, som i dag er bosat i reservatet, der står for servicering af turister under deres ophold.

I 2003 mødte Erik sin samlever Mette Irene Andersen, som i dag varetager flere opgaver for reservatet.

Erik Falk er far til Matti Falk (f. 1987), som har besøgt reservatet 10 gange.

Erik har i alle årene arbejdet frivilligt og ulønnet for reservatet.

Hans fotos fra reservatet kan ses på et utal af hjemmesider og i danske og internationale aviser og magasiner.


 

Mette Irene Andersen

Mette Irene Andersen

Mette Irene Andersen (f. 1968) besøgte Xixuaú-Xiparinã Reservatet første gang i 2003, og har siden da haft sin fod i reservatet.

Mette Irene Andersen er uddannet Cand. Comm. fra Roskilde Universitets Center, og har for eksempel ernæret sig som underviser i kommunikation samt som kommunikationsmedarbejder i dansk fagforenings-bevægelse.

Hendes engagement i reservatet breder sig ud over en lang række felter, der i dag primært varetages hjemme fra Danmark i samarbejde og dialog med Erik Falk, Chris Clark og de lokale i reservatet. 

Mette står blandt andet bag denne hjemmeside. Hun er skrivende og redigerende medarbejder samt inspirator til kommunikation internationalt samt praktisk medarbejder i forbindelse med distribution af egne og især Erik Falk´s fotos til nationale og internationale medier. Hun deltager i forhold til fundraisning og udvikling i reservatet gennem intern sparing og udvikling af systemer.

I forbindelse med Erik´s cancer-sygdom tager hun ofte over dels i forhold til at arrangere rejser til reservatet (ex. besvare mails mv. forud for afrejsen) og under tiden som back-up for Erik, når han er rejseleder for en gruppe turister i reservatet. 

Mette er "bonus-mor" til Matti Falk, Erik´s søn (f. 1987), som har besøgt reservatet 10 gange.

Gennem de senere år har Mette arbejdet mere og mere for reservatet - men har især prioriteret tiden med talrige rejser sammen med Erik til såvel Amazonas som Europa, primært til Italien og især til Toscana. Mette har arbejdet frivilligt som drueplukker, opvasker, kogekone etc. i en økologisk vinplantage, der producerer Brunello-vin i Montalcino.

Chris Clark - Vores kontaktperson i Brasilien

Chris Clark

Chris Clark (Christopher Julian Clark f.1960 i Skotland) har gennem alle årene spillet en central rolle. Chris oprettede Amazônia Association (sammen med danske Erik Falk og andre), og dermed oprettede han også Xixuau-Xiparina Reservatet.

Chris Clark er i dag bosiddende i Xixuau-Xiparina Reservatet sammen med sin brasilianske kone, Artemizia, der arbejder som sygeplejerske i området. Sammen har de en datter, Shanaya (Billedet).

I reservatet varetager Chris flere opgaver: Han er den primære organisator og kontaktperson over for turister, TV-hold og andre, der besøger reservatet. Derudover tager han sig af diverse udviklingsopgaver i reservatet.

Chris Clark: 
Mail: xixuauxiparina@gmail.com
Skypenavn:chrisamazonia

Taler engelsk, italiensk og portugisisk.