Pakkeliste Amazonas

- Brug ikke unødvendige penge

Generelt gælder, at man absolut ikke behøver at købe særligt udstyr i form af camouflagebukser eller andet for at besøge reservatet. Medbring det tøj, du plejer at bruge på varme sommerdage i Danmark. Blot skal man på ture ind i regnskoven helst ikke bære alt for opsigtsvækkende farver, da det skræmmer dyrene væk.

Tøj

  • T-shirts.
  • Shorts
  • Sharon/stort tørklæde: Er populært blandt mange af de kvindelige gæster, som bruger det i campen og på længere kanoture, hvor det kan være rart at dække skuldre eller knæ af for solen.
  • Badetøj
  • Tynde lange bukser: Bruges til ture ind i skoven. Medbring evt. en lille rygsæk eller brug bukser med lommer.
  • Langærmet T-shirt/skjorte: Bruges til ture ind i skoven.
  • Sovepose eller tyndt tæppe
  • Almindelige joggingsko eller andet, du går godt i
  • Sandaler eller klipklappere.
  • Hat/kasket.
  • Håndklæde(r): Håndklæder kan også købes billigt i Manaus til 20/30 kr. Tynde håndklæder er bedst, da de tørrer hurtigere
  • Regnslag

Andet grej

  • Hængekøje, myggenet, reb 2 x 1 m. (Kan købes i Manaus)
  • Vandflaske (Køb evt. et par flasker kildevand i Manaus og medbring de tomme flasker)
  • Solbriller
  • Lygte(r) og batterier
  • Toiletgrej
  • Solcreme (Høj faktor).
  • Sorte plastiksække: Bruges til beskyttelse af kamera mv., når du er ude med kano.

Evt.

  • Vækkeur (Batteridrevet)
  • Fiskegrej
  • Kniv (ikke i håndbagage)
  • Kamera/video/kikkert
  • Opslagsbøger (F.eks. om pattedyr, fugle eller andet. Billeder og illustrationer kan danne bagrrund for samtale med de lokale i reservatet.)
  • Diverse udprint her fra hjemmesiden, f.eks Parlør. 
  • Slik, hvis du i særlig grad har en sød tand

Medicin

Man bør rådføre sig med sin egen læge vedrørende vaccinationer og medicin. Det kan blandt andet anbefales at medbringe:

  • Klorhexidin eller andet til at desinficere eventuelle mindre sår
  • Antibiotika til eventuelle større inficerede sår
  • Antihistamin


NB: Da der er langt til nærmest butik, er det vigtigt, at du læser pakkelisten nøje og i øvrigt tænker over, hvad du har brug for under opholdet.

 

Shoppetur i Manaus?


I Manaus centrum finder man side om side spisesteder og diverse forretninger med hængekøjer, håndklæder, tøj og alverdens ting og sager.

Tryk på linket under kortet og se nogle eksempler.